Bortskaffelse af radioaktive kilder: det skal offentlige institutioner vide

Hvis din institution har radioaktive kilder liggende i et lager, et laboratorium eller et teknisk rum, er der sandsynligvis et lovkrav, der allerede er i gang med at tikke. Bortskaffelse af radioaktive kilder er ikke noget, man bare “får ordnet”. Det er en opgave, der kræver de rette tilladelser, dokumentation, faglig viden og kendskab til de frister, som dansk lovgivning stiller.

Hos FAGTEK håndterer vi denne type opgaver til daglig. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste regler, de hyppigste fejl vi ser hos offentlige institutioner, og hvad der konkret skal være på plads, inden en kilde kan bortskaffes lovligt.

Hvem har ansvaret?

Det korte svar er: institutionen selv. Det er ikke leverandøren, kommunen eller Sundhedsstyrelsen, der bærer det juridiske ansvar. Det gør den virksomhed eller institution, der besidder de radioaktive kilder.

Sundhedsstyrelsen er tilsynsmyndighed og fører løbende kontrol med, at håndtering, opbevaring og bortskaffelse af radioaktivt affald foregår korrekt og i overensstemmelse med gældende regler. Det retlige grundlag er Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1385 af 18. november 2025 om brug af radioaktive stoffer, der også går under betegnelsen radioaktivitetsbekendtgørelsen. Bag den ligger EU’s direktiv 2013/59/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer for ioniserende stråling.

Overtrædelse af reglerne kan medføre bøde eller fængsel i op til et år.

Lukkede og åbne kilder er to meget forskellige ting

En af de første ting, man skal afklare, er hvilken type kilde der er tale om. Det har stor betydning for, hvad der gælder.

Lukkede radioaktive kilder er kilder, hvor det radioaktive materiale er permanent forseglet i en kapsel, så spredning under normale forhold er forhindret. Det typiske eksempel er måleudstyr til niveau- og densitetsmåling, industrielt røntgenudstyr eller kalibreringsinstrumenter.

Lukkede kilder, der ikke længere skal bruges, skal bortskaffes eller overdrages så hurtigt som muligt. For de allerkraftigste kilder, de såkaldte højaktive lukkede radioaktive kilder i sikringsgruppe A, gælder et særligt og skærpet krav: de skal returneres til producenten. Og her er en detalje, mange ikke kender til: aftalen om returnering skal være indgået, inden kilden overhovedet anskaffes. Det er et krav til anskaffelsesprocessen, ikke kun til bortskaffelsen.

Åbne radioaktive kilder er en anden kategori. Her forekommer det radioaktive materiale som gas, aerosol, væske eller fast stof, hvor kontakt og spredning kan ske under brug. Det er typisk det, man ser i medicinske og forskningsmæssige sammenhænge. Radioaktivt affald fra åbne kilder skal bortskaffes med de metoder og inden for de grænseværdier, som bekendtgørelsens bilag fastsætter.

Tre krav, som mange institutioner overser

Vi oplever gentagne gange, at selv velorganiserede offentlige institutioner ikke er opmærksomme på disse tre konkrete krav.

Tilladelse og løbende opdateringspligt. De fleste skoler, der arbejder med radioaktive kilder til undervisningsbrug, har allerede en overordnet løbende tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at besidde og bruge kilderne. Det er ikke en tilladelse pr. handling, men en rammetilladelse, der dækker den løbende brug. Det, mange ikke er klar over, er at tilladelsen skal holdes ajour. Der er pligt til at opdatere eller indberette til Sundhedsstyrelsen, når noget ændrer sig, for eksempel hvis man bortskaffes eller returnerer kilder, hvis aktivitet eller isotoptype ændrer sig, hvis den ansvarlige person skiftes ud, eller hvis brugen ændres væsentligt. Det er netop her, vi oplever at tingene slipper op for mange institutioner: ikke selve tilladelsen, men den løbende vedligeholdelse af den.

Maksimal opbevaringstid på ét år. Radioaktivt affald må som udgangspunkt kun opbevares i ét år med henblik på henfald og efterfølgende bortskaffelse. Ønsker man at opbevare længere, kræver det en særskilt godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Vi møder jævnligt institutioner, der ikke er klar over denne frist og uden at vide det befinder sig i et lovbrud.

Dokumentationspligt i fem år. Al bortskaffelse, opbevaring og overdragelse af radioaktivt affald skal dokumenteres og skal kunne fremlægges over for tilsynsmyndigheden i op til fem år efter bortskaffelsen. Det stiller krav til journalføring og systematik, som sjældent er på plads internt, medmindre nogen har prioriteret det eksplicit.

Der stilles krav til den, der er ansvarlig

Bortskaffelse af radioaktive kilder, der kræver tilladelse, forudsætter, at institutionen har tilknyttet en godkendt strålebeskyttelseskoordinator. Det er ikke en frivillig funktion. Koordinatoren skal have dokumenterede kompetencer og er ansvarlig for, at institutionens procedurer er i overensstemmelse med lovgivningen.

Derudover er der krav om en skriftlig sikkerhedsvurdering, der beskriver de radiologiske risici og de foranstaltninger, der er truffet for at minimere dem. Det er et dokument, Sundhedsstyrelsen vil bede om at se, hvis der er spørgsmål om tilladelse eller ved et tilsyn.

Mange offentlige institutioner har ikke disse kompetencer internt, og det er der intet mærkværdigt i. Det er en specialiseret opgave.

Hvad FAGTEK gør i praksis

FAGTEK har mange års erfaring med bortskaffelse og håndtering af radioaktive kilder hos offentlige institutioner i hele Danmark. Vi kender reglerne, vi har de nødvendige tilladelser, og vi tager os af hele forløbet fra start til slut.

Det betyder i praksis, at vi identificerer og klassificerer kilderne korrekt, indhenter de nødvendige tilladelser fra Sundhedsstyrelsen, sikrer at alle frister overholdes, håndterer returnering af højaktive lukkede kilder til producent og leverer fuld skriftlig dokumentation klar til tilsyn.

For de institutioner, vi arbejder med, betyder det, at de kan have is i maven. Opgaven er i hænder, der ved, hvad der skal til.

Er I i tvivl om jeres situation?

Hvis du er usikker på, hvilke kilder jeres institution har, om de er lovligt opbevaret, eller hvad det næste skridt er, er du mere end velkommen til at ringe til os. Vi giver altid en uforpligtende vurdering af situationen, og vi kender de spørgsmål, der er vigtige at stille.

Ring til FAGTEK på +45 86 65 90 41 eller skriv en mail på post@fagtek.dk

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1385 af 18. november 2025 om brug af radioaktive stoffer samt Sundhedsstyrelsens vejledninger om strålebeskyttelse. Har du konkrete juridiske spørgsmål om din institutions specifikke situation, anbefaler vi, at du retter henvendelse direkte til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), på tlf. 44 54 34 54.