Kender du reglerne i dit faglokale?
Få styr på de gældende regler for faglokaler med gasinstallationer som f.eks. fysik, biologi eller metalsløjd.
Reglerne i sløjdlokalet
Årligt serviceeftersyn i fysiklokalet
Fagtek udfører service efter Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer (BEK 247) §147:
”For gasinstallationer i laboratorie- og undervisningsbrug skal der udføres periodisk eftersyn som angivet i drifts- og vedligeholdelsesplanen eller minimum hver 12. måned”.
Førstehjælp
- Ifølge Arbejdstisynets bekendtgørelse ABEK bilag 1, del 6.1 skal der være relevant nødhjælpsudstyr til stede i faglokalet. F.eks. skal der i fysik være øjenskylleflasker, da der er risiko for at få stænk i øjet. Førstehjælpsudstyret skal jævnligt kontrolleres.
- BFAs ‘Når klokken ringer’ fortæller, at der i fysik/kemi-lokalet bl.a. skal være fast opsat og let tilgængeligt øjenskylleapparatur, forbindingskasse med skiltning, der viser, hvor kassen befinder sig og håndnødbruser.
Ventilation
- Både i Arbejdstilsynets At-vejledning A.1.1, del 1 og At-vejledning C.1.3-2, del 4.2.2 påpeges det, at der skal være procesudsugning på faste arbejdssteder, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Dette gælder også, selvom den forurenende arbejdsproces ikke foregår hele tiden.
- I BFAs ‘Når klokken ringer’ står, at der i fysik skal være procesudsugning til at fjerne røg, dampe, sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter, aerosoler, støv og ildelugt fra forsøg mm.