Hos Mindehøjskolen har ønsket været klart i flere år: Et faglokale på egen matrikel, hvor eleverne kan arbejde trygt og målrettet. Med hjælp fra FAGTEK er ønsket nu blevet til virkelighed.
"Vi er meget tilfredse med både processen og resultatet. Vi har oplevet en ærlig og transparent dialog hele vejen igennem, og vi har fået god faglig sparring. Det har ikke føltes som en klassisk salgsproces, men som et samarbejde, hvor vi kunne stole på de svar, vi fik. I dag står vi med et faglokale, der lever fuldt op til kravene og gør en reel forskel for vores elever." Tina Koltze, skoleleder, Mindehøjskolen
Et vigtigt skridt for undervisningen
Mindehøjskolen er en specialskole, hvor struktur, tryghed og genkendelighed er afgørende for elevernes trivsel og læring. Tidligere foregik undervisningen i fysik/biologilokaler uden for skolens egne rammer, hvilket skabte både praktiske og pædagogiske udfordringer.
“Det er ikke godt for vores børn at skulle køre i bus for at komme til et faglokale. Det tager tid og skaber uro,” fortæller skoleleder Tina Koltze.
Skolen var afhængig af at leje sig ind på andre skoler. Det betød manglende kontinuitet, aflysninger og en oplevelse af ikke at høre til. Samtidig stillede både lovgivning og kommunalt tilsyn krav til kvalitet, sikkerhed og faciliteter i undervisningen. For eleverne betød det tab af undervisningstid og en hverdag uden faste rammer. For skolen betød det usikkerhed i forhold til både kvalitet og dokumentation. FAGTEK indgik i tæt dialog med skolen og udviklede en løsning med fokus på både funktionalitet, sikkerhed og lovgivning. Et eksisterende lokale blev ombygget til et fuldt funktionelt faglokale med korrekt inventar, installationer og sikkerhedsudstyr.
Processen var præget af faglig sparring, gennemsigtighed og løbende dialog.
“Vi har ikke oplevet det som en klassisk sælgerdialog. Det har været ordentligt og troværdigt hele vejen igennem,” fortæller souschef Henrik Gyldenholm.
FAGTEK sikrede samtidig, at alle relevante krav blev overholdt, og at skolen står med den nødvendige dokumentation og servicerapporter.
Mere undervisning, mindre spildtid og højere kvalitet
I dag har Mindehøjskolen et moderne og fuldt funktionelt faglokale, der lever op til gældende krav og samtidig skaber en helt ny hverdag for både elever og medarbejdere.
Tina Koltze, skoleleder & Henrik Gyldenholm, Souschef
Den mest mærkbare forskel er, at undervisningen nu foregår på skolens egen matrikel. Eleverne skal blot gå over gården, hvilket eliminerer behovet for transport og frigiver værdifuld undervisningstid. Tidligere kunne op mod en time gå med logistik, transport og opstart. Den tid bliver nu brugt aktivt i undervisningen. Den øgede tilgængelighed har samtidig skabt en langt større fleksibilitet i undervisningen. Lærerne kan hurtigt omsætte idéer til praksis, og elevernes nysgerrighed kan gribes i øjeblikket. Hvis en elev får en idé eller ønsker at afprøve noget nyt, er det nu muligt at handle med det samme. Det styrker både motivation og læring.
Samtidig har det nye faglokale skabt en tydelig struktur i elevernes hverdag. Hvor der tidligere var usikkerhed omkring adgang til lokaler og aflysninger, er der nu faste rammer og forudsigelighed. Det er særligt vigtigt for en målgruppe, hvor tryghed og genkendelighed spiller en central rolle.
Fra et fagligt og organisatorisk perspektiv har skolen fået et lokale, der signalerer kvalitet og professionalisme. Det er indrettet korrekt, lever op til gældende lovgivning og indeholder de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det betyder, at skolen trygt kan dokumentere over for både kommune og tilsyn, at undervisningen foregår under de rette forhold.
Lokalet fungerer i dag som et aktiv for hele skolen. Det løfter undervisningsniveauet, styrker elevernes forberedelse til eksamen og bidrager til skolens samlede kvalitet. Samtidig har det en positiv effekt på skolens værdi og muligheder i dialogen med både forældre og samarbejdspartnere. Derudover oplever skolen en øget ro i hverdagen. Både elever og medarbejdere arbejder i kendte rammer, og det skaber bedre forudsætninger for læring, trivsel og faglig udvikling.
“Der har været styr på tingene hele vejen. Og hvis der var noget, så fik vi et klart svar med det samme. Det fungerer bare i hverdagen. Alt er tænkt igennem, og det gør det nemt for os at holde og arbejde i.” Hans-Henrik Olsen, Pedel, Mindehøjskolen





